Island, nr. 1 — det værk der viste mig, hvem jeg skulle blive
Der er et billede på min kamera-roll, jeg endnu ikke har nænnet at slette: Et foto af den islandske vestkyst i marts måned — grå himmel, grøn jord, havet i alle nuancer af blåt og sølv. Farverne er så mættede at de næsten virker usandsynlige.
Jeg har set på det billede tusind gange. Det er stadig det allerførste jeg tænker på, når jeg tænker tilbage på min rejse til Island.
Det er dét billede, som dette værk - og alt hvad Hvileløs er - er vokset ud af.
Hvad Island gjorde ved mig
I efteråret 2018 var jeg en slukket og udmattet udgave af mig selv!
Jeg havde netop lukket den forretning, jeg havde drevet i 7 år.
Dét er ikke noget man ‘bare lige’ gør, for der var så store dele af hele min identitet der var bundet op på den virksomhed, jeg havde brugt mange år på at opbygge. Jeg var faktisk utrolig stolt at alt dét, jeg havde opnået:
Jeg havde brugt adskillige år på at undervise i håndarbejde og strik, jeg havde rejst land og rige rundt og afviklet workshops, skrevet en strikkebog til børn, arbejdet med garn på alle mulige måder — men alligevel var jeg endt i fuldstændig udbrændthed.
Det garn jeg havde elsket i årevis var blevet til arbejde. Jeg var blevet en træt sok i skuffen, og når jeg tænker tilbage på det, så var jeg både blevet dén medarbejder, ingen orker at skulle motivere - og dén sure chef, som ingen gider have!
Av. Det gjorde ondt. Mn kreativitet var slukket. Jeg var slukket.
Det var barsk at se i øjnene, men der var ikke mere tilbage - så fra den ene dag til den anden valgte jeg at lukke og slukke.
Og så tog jeg til Island.
Og helt ærligt? Jeg ved ikke præcis hvad der skete derude.
Måske var det lyset? Måske var det, at øen er så rå og så kompromisløs i sin skønhed at den ganske enkelt ikke efterlader plads til noget andet end at mærke efter. Måske var det at stå dér på kanten af verden, og med hele min sjæl forstå, at godtnok var jeg skrællet helt ind til benet af træthed - men ud af den rå nøgenhed jeg mærkede indeni mig selv og fik spejlet tilbage af den vilde, islandske natur - så dukkede jeg mere troværdig og ærlig frem?
Uanset om jeg kan forklare det eller ej, så kom jeg forandret hjem.
Og jeg var knap kommet ind af min egen dør, før jeg byggede en primitiv væv af de ting jeg havde liggende, og kastede mig ud i at lære et helt nyt, uprøvet håndværk at kende. Min kreativitet var blevet vækket på en måde, jeg ikke havde oplevet i årevis.
Den nysgerrighed på at lære et helt nyt håndværk at kende var berusende, og jeg følte mig glad på en måde jeg ikke havde følt i årevis!
Det skøre var at det var præcis det samme garn, som jeg for så kort tid siden slet ikke havde følt noget for.
Island gav mig min kreativitet og min længsel efter at skabe tilbage igen.
Værket
‘Island, nr. 1’ er skabt på en hjemmebygget væv midt i min stue under corona-lockdown i 2019 — mens jeg drømte mig tilbage til vild, islandsk frihed og en åben verden. Farverne er definerede ud fra dét specifikke fotografi af den islandske vestkyst, som du kan se øverst i indlægget. Garnet er 100% genanvendt.
Jeg skal være helt ærlig: Det er ikke det mest perfekte værk, jeg nogensinde har lavet... (langt fra, haha)
Det hænger skævt. Det buler lidt, nogle steder. Flere af mine håndværksløsninger er stadig amatøragtige og umodne — fordi det er præcis hvad de er.
Det her er et begynder-projekt. Et første forsøg på noget, jeg endnu ikke forstod.
Men det er det første store tekstilværk jeg lavede. Og det viste mig noget, jeg ikke vidste: hvad der sker når man skruer op for størrelsen og lader garnet og farverne føre vej — uden at hverken forstå eller forudsige hvad resultatet bliver.
Det var lige dér Hvileløs blev til. Midt i min stue, midt under lockdown, med en hjemmebygget væv, et islandsk farvepalette og en nyfunden hunger efter at skabe noget helt unikt, der ikke fandtes i forvejen.
Jeg tror aldrig jeg nænner at sælge dette værk. Det hænger, det er temmelig skævt og meget elsket, som en påmindelse om hvorfra alt det andet kom. Om at udbrændthed godt kan se ud som om alting er slut, når man står dér på kanten af verden, men sommetider er det bare det der sker, lige inden man finder ud af hvem man egentlig er.
Hvad der er sket siden
Siden jeg stod på kanten af Island til nu er der gået otte år.
Håndværket er blevet finere. Plantefarvning er kommet ind som en uadskillelig del af arbejdet — den kemisk-poetiske dans mellem planter, regnvand og tid som jeg ikke kan forestille mig at arbejde uden. Og de store bestillingsværker er kommet — skabt til mennesker og rum der fortjener noget der holder.
Men kernen er den samme som den var da jeg stod på Islands vestkyst og ikke forstod hvad der var ved at ske med mig:
Jeg fik et håb. Jeg fik en længsel efter at skabe noget varigt. Jeg fik en forståelse af, at jeg skaber fordi jeg simpelthen ikke kan lade være. Det har altid været sandt. Island var bare det sted jeg opdagede det.
Materialerne i Island nr. 1:
Lys tynd syntetisk tråd - Brugt som trend. Stammer fra Egetæpper, og er fremstillet af genanvendt plastik fra verdenshavene. Garnet er en rest fra produktion af tæpper, hvorefter jeg har opkøbt det.
Lys Rosa uld - Håndfarvet med syrefarve på genanvendt uld fra Egetæpper
Orange uld - Håndfarvet med syrefarve på genanvendt, tynd uld fra Egetæpper
Indigoblå uld - Fået i gave af kunsthåndværker, farvet i hånden med plantefarve
Blåsort uld - Håndfarvet med syrefarve på genanvendt, kraftigere uld fra Egetæpper. Farvet på grå bund
Orange Meleret - Fået i gave, fejlproduktion. Stammer fra lille, danskdrevet garnfirma
Grå Meleret - Håndfarvet med syrefarve på genanvendt, tynd uld fra Egetæpper
Sølvblå - Fået i gave, fra et skønt menneske, der havde ryddet op i sit garnlager og ikke nænnede bare at smide garnet ud
Lys Grøn angora- Plantefarvet med fyr, indsamlet på Mols. Farvet på tynd angorauld, der er købt i en genbrugsbutik
Mint Grøn uld - Fået i gave af et skønt mennekse, der har ryddet op i sit garnlager, og ikke nænnede at smide garnet ud
Brun Meleret uld - Håndspundet garn af genbrugte fibre, fremstillet af Anden Omgang
Hvileløs er vokset enormt siden Island, nr. 1.
Læs om plantefarvning — den proces der siden er blevet uadskillelig fra alt jeg skaber.
Læs om plantefarvning →
Og læs om hvad det indebærer at bestille et plantefarvet tekstilværk skabt specifikt til dig og dit rum.
Læs om bestillingsprocessen →